onsdag den 5. december 2012

Dyrevenner

Disse små dyr blev jeg færdig med tidlig i morges. Jeg har ikke helt bestemt hvad jeg vil gøre med dem endnu, men umiddelbart tænker jeg, at de måske kunne blive hængt op på min troldgren (når jeg altså får den op at hænge).

mandag den 3. december 2012

Lyn hurtig hue

 Nu når vinteren er kommet til landet, måtte der en ny hue til. Det tog ikke mange timer før den var færdig. Nu glæder jeg mig ligefrem til at skulle ud af døren, så jeg kan prøve den på :)

lørdag den 1. december 2012

Gardiner

Yngstedatteren har fået nyt stort værelse i kælderen, og derfor ville hun gerne have nogle nye gardiner.

Stoffet blev indkøbt, dyrt stof, og hvem var bedre til at sy dem end - hendes mor.

6 fag fra gulv til loft, 2.40 m lang.

Jeg har allerede syet de 2 fag, og da hun tager hjem igen søndag, skal de sidste være færdige i dag. Men det skal jeg nu nok nå. Det er jo heldigvis lige ud ad landevejen, bogstavelig forstand.

mandag den 19. november 2012

Foxgloves (fingerbøl)

Min kære mor fylder snart 70 år, og i den anledning har jeg lavet et lille kort til hende.

Det er 10 cm i højden.

fredag den 16. november 2012

Chokoladefabrik

 Jeg startede en masseproduktion af chokolade. Som gaver til juleaften.

Æsken de ligger i var den mindste Panduro havde. Den er 10 x 10 cm.

Glasuren er ½ mm strip viklet om en tynd blomstertråd.

Jeg var ude efter en mere mørk brun farve til den mørke chokolade, men det lykkedes ikke at finde den.

Nu er jeg ret spændt på hvordan de bliver modtaget.


 Hvad siger i ?
Kan man se det skal være chokolade ?

mandag den 12. november 2012

Ild fe

Jeg har prøvet at lege lidt med farver, og hende her var hvad der kom ud af det.

fredag den 9. november 2012

En vifte

Den var ret svær at lave fordi sektionerne helst skulle være så ens som muligt.
Nogen steder er det lykkedes bedre end andre steder.

Har en idé i hovedet med at man kunne lave nogle flere vifter i forskellige farver, og så stille dem på en tynd liste forskudt på en væg.

Tror det kunne se rigtig dekorativt ud, men jeg ved ikke om planen bliver til noget.

torsdag den 8. november 2012

En lille fe

Tror jeg må spare sammen til et nyt og bedre kamera der kan tage billeder tæt på (når nu jeg har tænkt mig at lave noget så småt).

Feen her har været sjov at lave, lidt svær at få til at stå selv, men det gik til sidst.

Til de øverste vinger er der brugt sølvfarvet papir, og til de nederste er der brugt en lille med 3D-hologram kant.
Hun er 9 cm høj ialt.

søndag den 4. november 2012

Små fingerbøl

 Et lille billede har jeg lavet idag.
Det er noget pillearbejde og smånusseri, men jeg har fundet ud af, at det lige er mig. Tiden flyver afsted, og før jeg ser mig om, er der gået et par timer.

Det her billede har dog taget mig det meste af dagen. Jeg har ikke nogen ramme til det endnu, men det kommer vel efter en tur i Bilka :>

søndag den 28. oktober 2012

Puddelhund

 En lille hund blev det til denne gang. Billederne er desværre ikke så skarpe. Det er svært at stille skarpt helt tæt på, fordi hunden er så lille.

Jeg har planer om at lave nogle flere hunde med forskellige benstillinger, så jeg har en lille flok. I forskellige farver.


torsdag den 25. oktober 2012

En lille engel

 Jeg har købt et kit med 6 små quillede engle.

Hende her blev jeg færdig med igår.

Jeg er slet ikke tilfreds med hendes hår, men desværre kan jeg jo ikke bare pille det op og starte forfra som med stof, for det er limet fast og så sidder det altså bare.
Her kan i se den 3 dimensionelle effekt med armene.


tirsdag den 23. oktober 2012

Den spæde start

Jeg har lige hentet pakkeposten, og er endelig kommet igang.

Dette er mine første forsøg.
Strimlerne er 3 mm brede, så det er noget små nusseri, men ret så hyggeligt.

lørdag den 20. oktober 2012

Endnu en lille én

Denne fløj lige ud af symaskinen.

Det er mit første forsøg på at gøre en rund quilt til en firkant. Jeg klippede kanten ud i et stykke, men den passede ikke helt. Derfor er sommerfuglen ikke helt centreret.

 Men det er også okay. Så kan jeg kigge tilbage på fejlene, og så har jeg forhåbentlig lært nogle fif til næste gang,

onsdag den 17. oktober 2012

Jeg vil også!!

Jeg stødte på dette fænomen da jeg sad og snusede rundt inde på Hendes verden. Måtte straks google det for at finde teknik og nogle billeder.

Jeg er solgt til stanglakrids!!!!!

Fandt en Dansk hjemmeside med webshop, og fik shoppet vildt ind. Nu skal jeg så bare vente 5-8 dage på at tingene kommer hjem. Suk. Hvordan skal jeg dog overleve ??

Imens får i lige lidt øjeguf........






tirsdag den 16. oktober 2012

Lille sommerfugl

Billedet blev lidt rystet kan jeg godt se nu, håber i kan se det alligevel.

Endnu en småting af restekassen.

Og jeg er allerede i fuld sving med den næste af slagsen.

Den er ikke så stor. 18" i diameter. Tænker den kunne være sød på et lille bord.

lørdag den 6. oktober 2012

Mariners Compass

Endnu et mønster af Cheryl Phillips.

Den er kun ment som en prøve på teknikken, derfor er farvevalget ikke blevet helt så godt. Der er kun blevet brugt restestof, så den har været "gratis", og det kan vi vel alle lide.

Jeg har brugt foldeteknik, der gør det så meget nemmere med de spidse stjernespidser, og jeg syntes jeg slap heldigt fra det.

mandag den 1. oktober 2012

Fugl Phoenix

Jeg er meget tilfreds med min Phoenix. Jeg kan godt fortælle jer, at den gløder......

Jeg valgte en anden baggrund end mønsteret viste, men samme stof til fuglen. Fuglen er fra Cara collection, og det lilla er Bali fra Patchwork huset i Brøndby.





Applikationerne drillede mig en hel del. Og så viste det sig at de trevlede, men efter en vask er det ikke så tydeligt.

Mønsterdelen til halefjeren passede ikke helt i størrelsen, så jeg har måttet tænke kreativt, da jeg ikke havde mere stof tilbage, og da det kom fra USA, kunne jeg ikke bare gå ned og bestille det, uden at vente 14 dage på det altså. Og det var min tålmodighed ikke til. Men jeg syntes ikke man kan se noget forkert ved resultatet :-)

tirsdag den 25. september 2012

Dejlig oplevelse

Billede lånt her
Det er altså en meget speciel oplevelse, at løbe på løbebånd i et fitness center, med Michael Bublé i ørerne for fuld udblæsning. Tiden fløj afsted, og jeg havde næsten ikke lyst til at stoppe :-)

tirsdag den 18. september 2012

Pakkepost

Her er bogen som  jeg glæder mig meget til at studere.

Swing løber

Sådan kom min første Swing løber til at se ud.
Lige til det sidste var jeg spændt på, om jeg nu havde gjort det rigtigt. Men det gik godt og alt passede som det skulle.

Det er det nye sort for mig, de mønstre fra Phillips Fiber Art. De er nemme, og hurtige, og ser ud som om man har brugt meget tid på det. Der er selvfølgelig lige det med at holde styr på farverne, men det er jeg blevet bedre til.

Nu går jeg og venter på posten med en bog fra quilefant. Skal nok sætte billeder når den kommer.

fredag den 14. september 2012

Bargello Colorwheel

 På Patchwork træffet i Roskilde købte jeg en skabelon og et mønster hos Quiltefant.

Det blev i første omgang til disse 2 cirkler. Den første mangler at få syet vendeåbningen og få midten applikeret.






Derefter lavede jeg et ottetal i nogle andre farver.

De er super nemme at lave, dog med en del præcisions-arbejde.


Jeg havde aldrig været på et træf før, og jeg blev positivt overrasket. Jeg fik virkelig meget inspiration, og fik min sylyst tilbage. Så nu syr jeg på livet løs. Dejligt.

tirsdag den 12. juni 2012

Udvalg af dyrelivet





Det er nogle af de dyr der er at se på min tur rundt om den lokale sø.

søndag den 10. juni 2012

Nyt projekt

 Så kom mit baggrundsstof, så nu kan jeg godt løfte sløret for , at mit næste projekt hedder Stars & Sprigs.

Igen et mønster af Kim McLean. Jeg bare elsker hendes mønstre.
Til de fire brede borter med blade skal der bruges mange af de samme former/dele, så jeg har startet med at grovklippe 10 af hver ud.

Nu må jeg se, om min teknik virker, eller om jeg skal finde på en anden indgangsvinkel.

Lige om lidt går jeg igang med at skære/klippe i baggrundsstoffet. Gulp. Det er altid med bævende hjerte jeg starter, for hvad nu hvis det går galt og jeg klipper forkert, så jeg i sidste ende kommer til at mangle stof, eller der er skrevet forkert i mønsteret, så jeg kommer til at mangle stof.


torsdag den 31. maj 2012

Orden i sagerne

Jeg har været en tur forbi IKEA. Jeg fandt et Antonius opbevaringsstativ, og 10 små kasser med låg til alt mit Kaffe Fassett stof.

Nu er tingene blevet samlet, og kasserne er fyldt til randen. Jeg kunne godt have brugt nogle flere små kasser, men det må blive næste gang jeg lægger turen forbi.

Så nu er der system i stofferne, og det ligger klar til  mit næste projekt. Jeg har bestilt baggrundsstof, det skulle gerne komme i starten af næste uge.

tirsdag den 29. maj 2012

Færdig top

Sådan kom min top til Always & Forever tæppet til at se ud. Nu mangler jeg bare at købe bagbeklædning. Har tænkt på at det skulle være limefarvet fleece, så det bliver et rigtigt hygge-slumre-tæppe. Jeg har mellemfoer, så det skal jeg ikke tænke på.



tirsdag den 8. maj 2012

Always & Forever

 Så kom pakken med kittet til en quilt.

Det er nogle rigtig søde farver syntes jeg, og jeg glæder mig til at komme igang med det. Der fulgte også 1½ m vliesofix med til applikationerne.




 Nu håber jeg bare jeg kan skære lige. Jeg har nemlig en ganske særlig plan med tæppet når det er færdigt.

onsdag den 2. maj 2012

Lidt nyt

Det er ved at være laaaaang tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen.

Jeg er stadig gået lidt i stå ang. syningen. Men i går bestilte jeg et kit til et tæppe fra England. Skal nok vise det frem, når det ankommer.

Min tid og energi bruger jeg på motion og sund kost. Her mit nyeste indkøb......

Men hey jeg har tabt mig 11 kg indtil videre :-O

lørdag den 7. april 2012

Chips Vs Gulerødder

Yngstedatteren og jeg snakkede om slankekure.

Yngste: Er der chips i aften ?
Mig: Nej da. Der er gulerødder og agurk. Vi er jo på slankekur.
Yngste: Bliver man slank af at have sex ?
Mig: Ja man taber sig nogle kalorier.
Yngste: Jamen så har jeg været på slankekur hele ugen og fortjener nogle chips.
Mig: HAHAHA.

Ja sådan kan man jo også vælge at se på motion :))






Her katten som slanger sig midt i mit stof.



Håber alle har en fantastisk påske, selvom vejret ikke er med os.