Viser opslag med etiketten Fraktur Frenzy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fraktur Frenzy. Vis alle opslag

torsdag den 23. februar 2012

Nyt billede af Fraktur Frenzy

Min far var forbi og hjælpe med at sætte Fraktur Frenzy quilten op på væggen. Derfor fik jeg mulighed for at tage et opdateret billede. Det er så meget nemmere, når det hænger fladt på en væg, fremfor at det ligger på gulvet, hvor perspektivet er helt forkert.

Mens min far var her, tog vi mål til et forlængerbord til symaskinen. I Patsy Thompsons ene DVD, viser hun hvordan man selv kan lave et forlængerbord i plexiglas. Og da min far har adgang til både plexiglas og det rette værktøj til at skære pladen ud, ville han gerne hjælpe. Nu er jeg så bare spændt på, om vi har taget de rigtige mål.

tirsdag den 17. januar 2012

TahDahh

Det var det bedste billede jeg kunne tage af quilten. Tror jeg vil nøjes med at quilte i sømmene, da mange af blokkene er fyldt helt ud til kanten med applikation.









Her et billede af min bagbeklædning. Det er Phillip Jacobs Summer Tree. Jeg har syet nogle puder af stoffet, med mønster fra Helene. Der var stoffet i den gule version brugt til bagside. Og jeg syntes stoffet er så kønt.

mandag den 16. januar 2012

Er de ikke bare flotte.....

Jeg har startet med 3 labels i første omgang. Så må vi jo se, hvor meget jeg kan nå i 2012. Jeg har fået dem broderet hos Patchworkgården .

Jeg mangler 8 af mine trekanter. Det skulle jeg vist nok lige kunne nå idag :-)

I morgen skal der limes Fraktur Frenzy og Roseville album sammen med en god veninde. Jeg har fundet et stort lokale hvor Roseville kan ligge udbredt. Så jeg skulle gerne kunne undgå folder når jeg limer det sammen.

lørdag den 14. januar 2012

Opfølgning

Her et close-up efter jeg har gjort stingene mindre efter Marias råd. Ved ikke om i kan se det, men det har gjort en forskel til det bedre.  Så TAK Maria!

Close-up

Her et billede lige efter jeg  har applikeret det.
Jeg har en idé om, at jeg gør noget forkert, men jeg kan ikke begribe hvad det er. Kursus, bog og dvd siger alle det samme, og jeg gør præcis som dem. Men alligevel er der stadig mærker efter tråden.











Her er det taget dagen efter. Som i kan se (håber jeg) er bulerne forsvundet. Lidt mystisk.











fredag den 13. januar 2012

Og jeg syr og syr.....

Der skal være 96 trekanter ialt. Jeg har syet 37 på. Så jeg er en trededel af vejen.
For at give et lidt anderledes look til trekanterne, har jeg valgt at de alle skal være Kaffe Fassett's Spot i forskellige farvekombinationer.

Blogger lavede kuk i kommentarerne igår. De har lanceret et nyt svar system, som åbenbart gav problemer. Så jeg har skiftet metoden til at skrive kommentarer. Håber de snart får det fixet.

torsdag den 12. januar 2012

Vildt uhyggeligt

Meget anderledes at sidde og sy, mens øjnene kigger på én. Men også lidt sjovt :-)

onsdag den 11. januar 2012

Zzzzzzzzz

Ja ikke mig der sover, men solen :-)
Stoffet jeg har brugt til øjenlåg er faktisk Philip Jacobs' Shell Montage. Fussy cut fra en konkylie! Det er jo ikke lige til at gætte vel ?            

tirsdag den 10. januar 2012

Sløjfe

Det var ellers meningen at billedet skulle have ligget ned den anden vej. Men sådan kom det altså ikke til at se ud.

Jeg har lavet en sløjfe i hvert af de nederste hjørner.

Det sort/hvide ternede stof er en gave fra Ann fra Patchworkhuset. Jeg havde mønsteret med da jeg var henne og vælge stof, og Ann's mor så det også. Sidst jeg så var i butikken, tryllede hun så en lille gave frem til mig, og værsgo, det var så det ternede stof. Hendes mor havde været i gemmerne, og kunne huske stoffet fra mønsteret, og mente jeg ville kunne bruge det.
Det var bare sådan en sød tanke.

mandag den 9. januar 2012

Scrappy kant

Det var så bladrankerne og de små firkanter der blev syet på. Ikke det bedste billede desværre.

lørdag den 7. januar 2012

Bladranke

Jeg nåede min egen deadline, som hed før midnat.
Dette er den øverste kant. I morgen vil jeg se om jeg kan nå, at sy 128 små firkanter sammen til 2 rækker, som skal syes på denne kant. Jeg har ikke lige så meget tid til at sy i morgen, som jeg havde i dag. Men nu må vi se. Jeg vil i hvert fald forsøge.

Jeg havde lovet mig selv, at efter nytår ville jeg gøre en ekstra indsats på at skrive på bloggen noget oftere. Indtil nu er det jo gået meget godt, med et indlæg om dagen :-)
Det bliver sjovt at se, hvor længe jeg kan holde det.

fredag den 6. januar 2012

Flere engle


Dette er den nederste kant. Det var også den jeg havde glædet mig allermest til at lave :-)

Jeg har en kærlighed for engle,
og 3 stk. kunne jeg ikke stå for.


Jeg kan ikke rigtig bestemme mig til,
hvad jeg skal lave nu - den øverste kant eller
den nederste kant med trekanterne ? Hmm




torsdag den 5. januar 2012

Lidt mere syet sammen

Den er nu for stor til min designvæg, så det er svært at få et ordentligt billede. Lyset er heller ikke nemt på denne årstid.
Det var med hjertet oppe i halsen, at jeg skulle sy blokkene sammen. Nogen steder er der applikeret helt ud til kanten, så hvis jeg ikke havde målt blokken helt præcist op, ville jeg sy oveni det applikeret. Men så vidt jeg har kunne se, er det gået fint.

onsdag den 4. januar 2012

Opdatering

Sådan ser midten ud nu. Jeg må tilstå, at det tilsidst var lidt kedeligt, at sy de cirkler på. Samme størrelse og samme farve stof. Men nu er det gjort. Ikke perfekt ved jeg godt, men alligevel er jeg nu tilfreds.

tirsdag den 3. januar 2012

Sidste blok færdig

Så er det slut med blokkene. Nu skal de bare lige syes sammen. Der er også noget appikation i hjørnerne og i nogle af kanterne.

Min langefinger har en halvdyb revne, hvor nålen ofte borer sig ind, så jeg tror fingeren skal have sig et par dages rekreation.

mandag den 2. januar 2012

Årets første indlæg

Det var den tredje blok til midten. Kun en mere, så kan jeg begynde at sy det sammen, og sy kanter på. Den ene kant har 50 cirkler der skal applikeres!!

fredag den 30. december 2011

Jordbær med grønt

Denne blok var rimelig nem at gå til.
Endnu et Kaffe stof kom med.

onsdag den 28. december 2011

En blandet landhandel

Her er en af de fire centerblokke.
Små små dele :(














Her en ny dvd jeg fik med posten. Den er til gengæld super god. Billeder helt tæt på, og grundigt forklaret. Små tips bagefter er der også.
Den kan helt sikkert anbefales, hvis man er til needle-turn applique.

fredag den 23. december 2011

Fasan færdig

Det var så den store dobbeltblok til Fraktur Frenzy der blev færdig. Den har været rigtig sjov at lave.
Min designvæg er blevet helt fyldt op af alle 11 blokke.

tirsdag den 20. december 2011

Pyha - Færdig

Endelig færdig med dræber blokken. Jeg har lavet lidt om på antallet af stjerner i midten.
Der var mange punkter og spidser der skulle mødes, og små stjerner med indadgående spidser.
Nu skal jeg til dobbeltblokken med den store fugl/fasan.