lørdag den 31. marts 2012

Feriebarn

 Jeg passer ældstedatterens kat i 14 dage, da hun er i England og besøge sin kæreste.

I dag har jeg også været ude hos min mor og passe hendes hund i nogle timer.

Det er den rene zoo ;)

fredag den 30. marts 2012

Lille fremskridt

En lille fugl kom flyvende gennem min symaskine :0

tirsdag den 27. marts 2012

Op på hesten igen

Jeg har ikke syet noget som helst i 2 dage.... Hvad sker der lige her ??

Jeg tror jeg har været så fokuseret på at tabe mig, spise rigtigt og ikke for meget, tælle kalorier og motionere, at jeg har brugt al energien til det.

Men nu skal det være slut med al det sløseri og slendrian. Jeg må op på hesten igen og få gang i sytøjet og symaskinen.

Ældstedatteren var her det meste af dagen igår og lånte symaskinen. Hun fik syet 2 kjoler og en cardigan. De blev mægtig fine.

Nu håber jeg på noget solskin så jeg måske kan få noget ekstra energi.

God tirsdag til jer.

mandag den 26. marts 2012

Mosekonen brygger

Jeg var tidligt oppe i dag, så jeg havde søen for mig selv. Der var den fineste dis ud over vandet. Desværre havde jeg glemt mit kamera :(

Billedet har jeg fundet hos Stock Photo.

søndag den 25. marts 2012

EKG-mønster

Her ser i et udsnit af mit vægbillede. Jeg laver Trapunto sammen med EKG-mønsteret.

Jeg storhygger mig med at bruge mange farver tråd. Herligt.

Nu vil jeg gå ud og nyde morgen solskinnet lidt.

God søndag.

lørdag den 24. marts 2012

Flower Pots quilt endelig færdig

Endelig blev jeg færdig med at quilte og sy lukkekant på. Jeg havde et tidspunkt med lukkekanten, hvor jeg var næsten færdig, og så pludselig kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at sy ophængnings liste på. Så jeg blev nød til at sprætte en side op, sy listen på, og så kunne jeg gøre lukkekanten færdig.








 Efter quiltningen har applikationerne rejst sig, og er "puffet" op. Jeg har prøvet at tage et par billeder til at illustrere det. Håber i kan få en idé om det.

onsdag den 21. marts 2012

Forårs stemning











Ja det var dagens høst af stemnings billeder på en af mine ture. Jeg så både fasan og fiskehejre. Fiskehejren har jeg set et par gange før, men fasanen var ny. Desværre fløj den så hurtigt væk, at jeg ikke nåede at fange den med kameraet.

Hav en god solskinsdag.

tirsdag den 20. marts 2012

Fri leg

Jeg har applikeret med vlisofix. Dette er oprindeligt top panelet til Flower Pots.
Jeg havde tænkt mig, at det skal blive til et lille vægbillede.

Nu skal det syes fast med et "EKG-Design" på maskine. Det skal i nok få at se, hvis det lykkedes mig at tage close-up billeder.


Panelet er et stykke, men for at få nogle ordentlige billeder, delte jeg det i 2. Håber i kan få en idé om, hvordan det ser ud.

Jeg har prøvet at følge rådet med at samle farverne i grupper, istedet for en stor farvelade butik.

Stænglerne er applikeret med needle turn metoden.

mandag den 19. marts 2012

Jeg er forelsket......

I tråd!!!!

Det er som om jeg har set lyset, og en fantastisk bolsjebutik ligger åben, og kalder - se mig - se mig.






Jeg har fundet ud af, på meget kort tid, at jeg kunne købe mig fattig i tråd. Der findes jo et utal af forskellige slags, så det er en større videnskab at sætte sig ind i. Superiors Thread's hjemmeside er et godt sted at starte eventyret. Selvom der er så mange andre mærker der også er spændende.

Alt sammen startede da jeg fandt Patsy Thompson's hjemmeside. Først kom interessen for at lære at quilte. I den kategori er også "hyperquiltning" og "Threadpaint". Til alt det hører der naturligvis tråd med. Og voilá vi har en forelskelse.

Der ligger også maskinbroderi og kalder og venter på mig kan jeg mærke. Savle savle........

Det er et relativt stort skridt for mig. Jeg mener fra at gå fra at sy sammen med så neutral farve tråd som muligt, og at quilte i grøften, så det ikke blev set - Til alt det andet.... Det er bare helt vildt, og nok til at mit hoved snurrer rundt, og det er lige før, jeg også drømmer om tråd!

Er der andre der kan nikke genkendende til tråd-fascination ?? Jeg kan vel ikke være den eneste :)

lørdag den 17. marts 2012

Så er jeg igang.....

med at quilte. Jeg fik limet igår med ældstedatterens hjælp. Det er meget nemmere når man er 2 om opgaven.

Foreløbig starter jeg med at quilte rundt om alle applikationerne, og så har jeg ikke fundet på, hvad der videre skal ske.

Jeg kan se, at jeg bliver bedre og bedre til at quilte, det er lidt sjovt at følge den udvikling :)

I dag skal ældstedatteren med på tur rundt om søen, det bliver rigtig hyggeligt.

God lørdag til jer.

fredag den 16. marts 2012

Flower Pots top færdig

Sådan kom min Flower Pots top til at se ud.

Det har været sjovt at applikere i den sorte baggrund.

Jeg fik lavet alt for mange af mine 2½" firkanter, men så er der nok til det næste projekt. En dag :)

Nu skal jeg lige have bestemt mig for quiltningen....Hmmm.

torsdag den 15. marts 2012

Kædesyning

Jeg fik det meste med på billedet af min kædesyning af firkanter.

Billedet er taget før strygning. Suk. Jeg er ikke meget for at stryge, men her er det ekstra nødvendigt, så jeg må jo til det. Jeg ved der er nogle mennesker, der syntes det er hyggeligt at stå og stryge, men jeg er desværre ikke en af dem.

Jeg har også fået trimmet blokkene til den rigtige størrelse. Det er altid med bævende hjerte jeg gør det, for hvad nu hvis det går galt. Det er heldigvis ikke sket endnu :>

onsdag den 14. marts 2012

Firkanter og shape cut lineal

Det var over 400 2½" firkanter. Pyh. Sikke et arbejde med at skære dem ud.
Men nu er det gjort, og jeg er glad.

Jeg har været uden internet forbindelse i nogle dage, og det er ikke spor sjovt.  Min forbindelse blev fejlmeldt, og en teknikker blev sat på arbejdet. Og da jeg stod op her til morgen, var jeg online. Yeah.






Denne June Tailor - Shape cut lineal har været uundværlig. Den har skære riller for hver 2½", så jeg blev glad for at jeg kunne bruge den til denne opgave.

mandag den 12. marts 2012

Cirkelpanelerne færdige

Nu er det slut med at applikere på flowerpots. Jeg fik de sidste  cirkelpaneler færdige her i weekenden.

Nu skal jeg have skåret ca. 400 2½" firkanter. Det er lidt omstændigt, da jeg skal have fingre i alle de Kaffe Fassett stoffer jeg har, skære mine firkanter, og så lægge stoffet pænt sammen igen.

Tak for de gode idéer til min sidste feather wreath. Jeg tror jeg skal i tænkeboks :>

søndag den 11. marts 2012

Feather Wreath

Her har jeg siddet og leget med en feather wreath. Jeg har først lavet selve kransen, derefter quiltet 2 omgange med lilla rundt både udvendig og indvendig. Dernæst har jeg baggrundsquiltet det, for at det ikke skulle "puffe" op. Så gik jeg tilbage og hyperquiltede fjerene.

Nu mangler jeg bare en lukkekant, men jeg kunne ikke beslutte mig til, hvilken farve den skulle have. Og så kan det måske bruges til en dækserviet.

lørdag den 10. marts 2012

Detaljer til quiltebord

Pia Merete spurgte efter nogle detaljer. Det er som sagt 18" x 24 ", med afrundede kanter. Så har vi målt ud til indhakket på symaskinen. Stilleskruerene har min far valgt at lime på, men i instruktionen har de lavet benene ved at skrue stilleskruerne op gennem plexipladen, og så lave nedsænket huller.

Så ved jeg ikke lige hvad jeg ellers kan skrive om det. Men spørg og jeg skal forsøge at svare.

Quiltebord

Sådan ser mit flotte quiltebord ud, som min far har lavet. Det er 18" x 24" i plexiglas med 4 stilleskruer som ben.

Lige da vi prøvede det kunne det ikke falde på plads, da indhakket var for smalt. Så tænkte jeg bare åh åh.... Men så tog min far en lille nedstryger, og vupti så røg der 3 mm, og vupti så passede den som fod i hose.

Det er bare så flot, og jeg glæder mig til at afprøve det.

fredag den 9. marts 2012

Cirkelpanel

Det var 2 paneleler der er færdige. For at kunne få det hele med på et billede, var jeg nød til at fotografere det langt væk fra.

Ellers for jeg ikke syet så forfærdelig meget. Min mor har fået det meget bedre, og har fået sin søde hund tilbage. Så nu er her blevet fredeligt igen. Her i weekenden kommer yngstedatteren, så okkuperer hun computeren :)

Min far har mailet, at mit forlængerbord til symaskinen er færdigt, så det kommer han med i morgen. Det bliver spændende at se, om vi har målt rigtigt, og om det passer.

God fredag til jer.

onsdag den 7. marts 2012

Efterårs tæppe færdigt

 Her er det fulde tæppe. Jeg er ganske godt tilfreds med udfaldet. Selvom det var sværere end jeg havde regnet med, at lave fjer-ranke. Jeg tror også jeg havde markeret for mange buer og drejninger. Nogen af dem var i hvert fald for skarpe.
 Her har jeg prøvet at tage et nærbillede af quiltningen i midten af tæppet. Jeg valgte at lave loop-d-loop med en blomst i de sorte striber.
Her et nærbillede af fjeren. Jeg skal have noget mere øvelse, kan jeg godt se, men af første forsøg udover prøvestykkerne, er jeg nu meget godt tilfreds.

Nu skal det bare en tur i vaskemaskinen, og så er det klar til brug.

mandag den 5. marts 2012

Update

Min mor har blærebetændelse. Noget hun aldrig har haft før.
Det mærkelige er, at hun slet ikke har haft ondt. Men nu får hun noget penicillin, og så venter vi på at feberen bliver slået ned, og pillerne virker.

Godt det ikke var noget alvorligt (som jeg var lidt bange for).

Min mors hund har ikke hylet i dag. Kun da jeg var nede og handle, det var han slet ikke begejstret for. Tænk at jeg kunne nænne, at lade ham være helt alene hjemme!!! Ja jeg ved det godt, jeg er ond og grusom. Men han var vældig glad for at se mig da jeg kom hjem.

Mit plejebarn

Jeg passer min mors hund i disse dage. Hun er blevet syg, så jeg tilbød at han da kunne være lidt hos mig.

Desværre savner han sin madmor, og er ikke vant til at være uden hende, så han hyler. Hyler som en ulv, hvilket jeg tror mine naboer er rigtig glade for.

Jeg satser på, at det kun er her i begyndelsen at han hyler sådan, men nu må vi se.

Men det betyder jo så også, at jeg har følgeskab på mine ture ned til søen. Det er nu meget hyggeligt.

Natten gik heldigvis fredeligt. Pyh. Jeg frygtede ellers at det ville blive et show, men han opførte sig pænt, og jeg fik sovet.

søndag den 4. marts 2012

Lidt flere cirkler

Stakken ser næsten ud som på et tidligere billede, men de er nu syet sammen.

Nu skal jeg så lige tegne op på baggrunden, og markere midterlinjerne, og så kan jeg applikere det sidste.

Nu har jeg fortjent lidt frisk luft, så jeg er på vej ned til søen. I dag har jeg følgeskab, men mere om det senere :)

Sommer drømme

Jeg drømmer om at se dette her.........


 Eller gå en aftentur og se dette her.....

Jeg kan godt være optimist når det tager mig, så til sommer ser jeg jo sådan her ud :0)
Og mens jeg sidder ude i min mors have, skal jeg drikke sådan nogen her......


Kunne det ikke være dejligt, hvis nogen drømme gik i opfyldelse ?

lørdag den 3. marts 2012

UFO projekt

Jeg er påbegyndt en 2 år gammel UFO. Den har ligget og ventet på at blive quiltet. Nu syntes jeg, jeg ville prøve noget andet end prøvestykker.

Den var limet, og det er lidt utroligt, at limen stadig holder efter så lang tid.

Jeg er spændt på hvordan det går, når jeg skal både applikere og quilte tæppe på samme tid :) Men kan mærke, at det bliver lidt ensformigt med de cirkler, så jeg tror det bliver godt med noget forandring ind imellem.

fredag den 2. marts 2012

100000 m

Se hvad jeg har investeret i......

Det er 100 ruller rayon tråd med 1000m i hver rulle.

Så nu kan jeg rigtig komme til at lege med farver :0)

Nu skal jeg bare have fundet på et eller andet slags opbevarings-stativ. De kan jo ikke stå på gulvet hele tiden :)

torsdag den 1. marts 2012

Det cirkler og cirkler

Nu har jeg fundet stof og "parret" cirklerne. Her er jeg ved at ri rundt om i kanten på de inderste cirkler. KEDELIGT!!!!

Så over til strygebordet og pensle Starch på og stryge ombukket fast.

 






Her har jeg riet rundt om alle de yderste cirkler. Jeg var nød til at stable dem sådan, ellers gik der rod i mit farvesystem.

Over til strygebordet en sidste gang for at lege med Starch igen. Jeg kan ikke sige at jeg har savnet det :)







Og stakken færdig og lige klar til at blive syet, først skal den lille på den store, og derefter skal de applikeres på baggrundsstoffet.

Det tog mig nogle dage at lave cirklerne klar til syning. Jeg har ikke så meget tålmodighed, når jeg sidder og stryger. Eller når jeg skal ri for den sags skyld :>

Nu vil jeg kaste mig over hygge opgaven med at applikere.