Her tog jeg mønsteret fra en blomst fra Flower Garden af Kim McLean, men i noget andet stof. Jeg brugte vliesofix til at stryge delene fast på baggrunden.
Derefter klippede jeg mellemfoer ud på bagsiden så det passede med mønstret, og quiltede/broderede med et "EKG" design i kontrast tråd.
Her et close-up af blomsten.
Efter at mønsteret var fastgjort til baggrunden, klippede jeg mellemfoer og bagsidestof til hele stykket. Og quiltede i echo stencil hele vejen rundt om motivet. Og fortsatte i echo med at fylde stykket ud. Det sidste fortryder jeg lidt. Skulle nok have fundet på et andet fyldemønster design, men det var jo bare en test på Trapunto og "EKG" designet.
Det er første gang jeg har syet noget med kontrast tråd for at det skal blive set, det var faktisk sjovt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at skrive en kommentar. Det er altid hyggeligt at læse dem.