Jeg skal ikke kede jer med foto af alle mine prøvestykker.
Jeg har lært et par ting: I starten kiggede jeg efter det udprintede mønster. Sådan mens jeg quiltede, og det gjorde det lidt kompliceret.
Nu har jeg så lagt milepælen bag mig. Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne quilte noget der lignede mønsteret lidt, så jeg kiggede på mønsteret lige til start, og så "bare" quiltede løs med tegningen i hovedet, og sørgede så godt som muligt at fylde den tomme plads ud.
Det hjalp en hel del, og gjorde at der kom et mere naturligt flow.
Her ses et billede efter jeg lod være med at kigge efter tegningen.
Jeg har også lært, at det at quilte, eller skulle jeg måske sige, det at øve sig i at quilte, trætter i hovedet på en anden måde, end f.eks. at applikere eller anden form for patchwork. For mig er det en helt anden del af hjernen jeg skal have fat i, og når jeg har lavet et par prøvestykker med hvert sit design mønster, er det som om jeg er fyldt op, og har brug for pause.
Hos nogle falder det sikkert naturligt at være kreativ på den måde. Men jeg har fundet ud af, at jeg ikke bare kan sætte mig foran symaskinen, og puf så er jeg fyldt med quilte idéer, og kan få det overført til stoffet. Jeg er nød til at have idéen serveret foran mig, før jeg kan quilte det. Det kan nu godt være, at det er begyndervanskeligheder, det ved jeg ikke, men det føles i hvert fald ikke naturligt for mig.
Lige for god ordens skyld - Her i weekenden nåede jeg kun igennem 1/3 af mine 40 sandwich. Jeg var vist lidt for overmodig, men jeg har også taget den med ro. Jeg er dog kommet igennem de første 2 DVD'er. Det er jeg ret godt tilfreds med. Men det var også de nemme. Nu begynder de mere komplekse designs.
Det ser da rigtig godt ud, og lyder til at du har gjort dig vigtige erfaringer allerede.
SvarSletFlot ser det ud. Og du ar bejder da grundigt igennem det hele, så det kan blive godt.
SvarSletDet keder bestemt ikke mig og vil gerne se alle dine prøveklude...du er virkelig nået langt med quiltningen og du har helt ret i at det handler om flow og bare give los og slappe af.
SvarSlet